Jeg gør det igen…

Jeg tabte mig 33 kg efter fødslen af Alba og nu er jeg klar til at gøre det igen. Dog er målet langt fra det samme men det handler om det samme; fokus på mig selv, sund kost, ingen sukker og træning.
Projekt i form efter fødslen er skudt igang, startede i søndags med at skære alt sukker fra min kost. Kosten og væsken har jeg arbejdet på siden Lia blev født og i takt med at kalenderen skiftede til forår er motivationen helt i top. Præcis som efter fødslen af Alba skal jeg have opsat nogle mål som jeg kan løbe efter da det er super motiverende for mig. Målene arbejder jeg pt på og de kommer selvfølgelig på bloggen så snart de er klar. Da jeg endnu ikke må dyrke hård træning grundet mit kejsersnit bliver marts måneden hvor jeg får styr på kosten, siger nej tak til sukker og dyrker det motion min krop kan holde til. Med hensyn til motion er der tale om at nyde foråret og få nogle kilometer i benene i form af gå ture med barnevognen. Ud over det er det op på cyklen så jeg hurtigst muligt kan blive klar til spinning igen. I mellem tiden må jeg bruge cyklen som transportmiddel og f.eks. hente Alba i dagplejen på den. Alt motion tæller og selv om der kun er 4 km tur/retur når Alba skal hentes så er det meget bedre for mig at være fysisk aktiv frem for at starte bilen. Jeg håber på at jeg kan nå at smide lidt kilo inden vi skal holde barnedåb om små 2 måneder, glæder mig til en sommer som byder på sundhed, i form efter fødslen og træning.
Jeg vil som sidste gang dele hele mit forløb med jer og vil for fremtiden dele mit ugentligt vægttab med jer hver mandag. Det første før billede bliver taget i løbet af denne uge og vil selvfølgelig løbende dele billederne med jer. I form efter fødslen er mit projekt om at komme tilbage til min gamle super form, du er meget velkommen til at hoppe med og forløbet er for alle (ikke kun mødre). Der er tit folk der siger til mig de ikke følger med fordi de ikke har børn, men et vægttab er for alle og i bund og grund er principperne de samme. Når man vejer for meget har man (ofte) et ønske om at tabe sig – om de ekstra kilo er kommet grundet graviditet, for meget sukker eller en tredje ting er underordnet. Hvis du som jeg har et mål om at komme i form (IGEN) – så er det bare op på hesten og igang 🙂
Jeg glæder mig til at dele forløbet med jer 🙂
Charlotte Wozniak
Hold kæft du er sej! Al respekt herfra!