Dårlig mor fordi jeg ikke kan løfte mit barn….

Disse tanker har kørt rundt i hovedet på mig. I takt med min dårlige samvittighed til Alba er vokset. Dels fordi hun nu skal dele pladsen med lillesøster, dels fordi jeg måtte tilbringe hele sidste uge væk fra hende og dels fordi jeg den næste lange periode ikke må løfte hende. I princippet kan Alba mange ting selv og normalt løfter jeg heller ikke en masse på hende – MEN jeg løfter hende op af sengen om morgen, jeg løfter hende ud af autostolen når vi skal i dagpleje og jeg løfter hende op når hun strækker armene op og har brug for et kram. Jeg nyder den tætte kontakt, nyder at bruge tiden med hende om morgen når vi pusler, hører musik og gør klar til dagplejen.
I stedet for dårlig samvittighed og en masse tåre – man er vel kvinde, nybagt mor og stadigvæk fyldt med hormoner, så er jeg nød til at ændre fokus til hvad jeg kan. For jeg er en god MOR, faktisk den bedste for Alba og jeg bliver ikke en dårligere mor af ikke at kunne løfte hende. Så nu handler det om at gøre tingene en lille smule anderledes, så jeg f.eks. ikke går glip af pusletiden. Manden løfter hende op på pulsebordet – Alba og jeg hygger og vi får hjælp til at komme ned igen. Når Alba strækker armene op mod mig – sætter jeg mig på hug så jeg alligevel kan give hende et kram. I stedet for at hente og aflevere Alba selv i dagplejen, er det nu blevet et fællesprojekt for hele familien.
Jeg tror det er meget naturligt med en masse tankemylder efter af man lige har født, jeg har i hvertfald fået vendt en masse ting siden fødslen af lillesøster. Ting der normalt ikke har betydning fylder ekstremt meget og pludselig er hverdags små problemer uden betydning – tårerne kan trille ned det ene øjeblik og være vendt til glæde det næste. ALT sammen meget normalt hvis du spørger mig, jeg kan i hvertfald mærke hvordan jeg stille og roligt er ved at vende tilbage til en knap så følsom mig. I mellem tiden nyder jeg bare hvad der sker rundt om mig, nyder min lille familie og nyder jeg trods lægens dom at jeg ALDRIG ville blive gravid naturligt – i dag er mor til 2 små mirakler <3
jeg har selv lige fået nr 2 ved kejsersnit, & havde det på præcis samme måde som dig!