• Caroline Jacobsen
  • Triplets of Copenhagen
  • Fit Mom
  • Østfronten
  • ···
Nyt trænings mål // Fordi jeg kan...

RE-POST Den bedste løbevogn

Da det pt er super vej til at løbe i og at jeg dagligt modtager en del mails vedr. mit valg af løbevogn – har jeg valgt at re-post mit indlæg om løbevogne. Jeg ELSKER min løbevogn og nyder den frihed jeg har – at jeg bare kan løbe når det passer Alba og jeg. Nyder det dejlige vejr, nyder vi kan være sammen om træningen og nyder den helt fantastiske natur.

Løbevogn

Siden jeg startede projekt Fit efter fødslen – hvor blandt et af mine mål var at løbe mindst 10 km. – har jeg været på jagt efter en løbevogn. Min plan er nemlig at forsætte med at løbe – ELSKER jo at løbe, men det ville gøre det lidt lettere hvis jeg kunne have Alba med. På den måde ville jeg også i dagtimerne kunne komme afsted.

20140129-140550.jpg

Manglende INFO

Da denne verden med babyudstyr er helt ny for mig – og specielt når det gælder løbevogne, håbede jeg på at løbe ind i en dygtig sælger der kunne hjælpe mig på vej. Desværre har det ikke været tilfældet – så tog sagen i egen hånd og kontaktede firmaet som blandt andet står for leveringen af Baby Jogger i Danmark.

Den “løbevogn” jeg troede jeg skulle have – nemlig en City Elite – er nemlig slet IKKE en løbe vogn. MEN en klapvogn med sportig udseende – HVOR SKULLE JEG VIDE DET FRA? Klapvognen er i mine øjne super smart (og også klart den Alba skal have når hun bliver større) – men efter søgen på nettet fandt jeg ud af at denne model er uegnet som løbevogn. Hvilket blandt andet skyldes det drejbare forhjul og “knæk” styret – som kan udgøre en risiko hvis man vælger at løbe med denne vogn.

Firmaet bag disse vogne tog min henvendelse alvorligt – og har virkelig været en fornøjelse  at blive vejledt af en meget dygtig Thomas 🙂

Men hvad skal man vide om en løbevogn?!?

Der er to ting man skal huske når man køber en løbevogn – og som har en væsentlig betydning for om løbevognen er godkendt til løbevogn (og ikke bare er en klapvogn).

1. Løbevognen skal have et FAST styr – styret må altså ikke kunne justeres som f.eks. på en barnevogn. Dette skyldes udlukkende sikkerhedsmæssige grunde – da et styr der kan justeres – oftes vil kunne påvirkes under løbeturen. Løber man f.eks. i skoven – vil den ujævne bund kunne påvirke fjederen i et evt. justerbare styr. Det kan i nogle tilfælde ende med – at løberen midste grebet i styret og at vognen smutter fra løberen.

2. En anden ting man skal være opmærksom på er forhjulet – jeg vil klart efter at have prøvet lidt forskelligt anbefalde at forhjulet er låst. Jeg synes at et drejbart forhjul – virker alt for ustabilt og giver unødvendig svinger i vognen. Hvis man alligevel vælger at investere i en med drejhjul – er det vigtigt at holde øje med hvor hjulet er placeret. Det må nemlig ikke at sikkerhedsmæssige hensyn være placeret under selve vognen. Hjulet skal altså være i forlængelse af løbevognen – med andre ord skal hjulet være det forreste på vognen.

Det er som udgangspunkt heller ikke meningen at barnet skal kunne ligge helt ned i en løbevogn – er dette tilfældet, er det oftes en kombivogn man har fået fat i. Om man er til det ene eller det andet er op til en selv – men det er klart at en vogn der skal kunne mange ting – OFTEST ikke er den bedste. Jeg fortrækker i hvertfald personligt en barnevogn til når Alba skal sove – og en løbevogn til når vi løber. En anden væsentlig ting der var vigtig for mig at vide var – HVORNÅR MÅ MAN BRUGE EN LØBEVOGN? Som udgangspunkt anbefaler man at man først bruger løbevognen når barnet er 6 måneder – eller når det kan sidde selv. Men igen er det op til den enkelte at vurdere – og børn udvikler sig forskelligt. Det vigtigste er at huske den sunde fornuft 🙂

Mit valg af løbevogn

Jeg har efter søgen på nettet, været i forskellige butikker, snakket med Thomas og prøvekørt et hav af vogne, fundet min favorit. Valget er faldet på F.I.T modellen fra Baby Jogger (Find mere info og se modellen HER)  – vognen er helt fantastisk at køre med. Jeg har fuld kontrol og styr på den når jeg løber – og den er i mine øjne super smart. Vogne er super nem at klappe sammen – og den har alle sikkerhedsmæssige områder i orden. Blandet andet et sikkerhedshåndtag – der skal rundt om armen mens man løber.

20140430-172910.jpg

Jeg glæder mig allerede nu til at dele min første længere tur med vognen –  som jeg håber bliver i næste uge. Jeg vil i starten af næste uge skrive om hvilket ekstra udstyr jeg har investeret i til vognen og glæder mig til jeg i fremtiden kan have Alba med når jeg løber.

Baby Jogger F.I.T – forhandles blandt andet hos Ønskebørn – du kan finde den HER – ØNSKEBØRN.

Super dejlig søndag til jer alle sammen – glæder mig til at dele mine kommende oplevelser med vognen. Glæder mig bare til at kunne løbe endnu mere i hverdagen og til at jeg kan tage lille Alba med. Hvis i kommer forbi Hedensted – og der bare er en der løber afsted med denne lækre vogn, så er det bare lille MIG 🙂

// Charlotte

Du kan også finde www.fitmom.dk  på FACEBOOK – FIT-MOMBLOGLOVIN INSTAGRAM – @WWWFITMOMDK.

Vil du læse mere om kvinden bag bloggen – kan du finde det HER

 

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nyt trænings mål // Fordi jeg kan...