• Caroline Jacobsen
  • Triplets of Copenhagen *
  • Fit Mom
  • Østfronten
  • ···
Glædelig jul i den fineste prinsesse kjole

om at være bange for det ukendte..

IMG_7431

Lige om lidt er jeg mor til 2 og det skræmmer mig lidt. Havde det på præcis samme måde da jeg skulle føde Alba. Dengang var det tanker om det kommende kejsersnit, om jeg kunne finde ud af at være mor, om jeg kunne stå op om natten når hun græd og hvad hvis hun blev syg – kunne jeg klare det? Alle disse tanker forsvandt da jeg fik lagt nyfødte Alba op på mit bryst – for der var kun EN der kunne være mor for hende og det var mig. Heldigvis er frygten altid værst, Albas behov ændrer sig løbende og jeg udvikler mig som mor. Selv om jeg har levet mine først 30 år uden lille Alba kan jeg slet ikke huske tiden uden hende. Alba er og bliver hele mit liv og selv om jeg har travlt med jobbet, at komme i super form, bloggen og 1000 andre ting – så er det uden tvivl hende der fylder mest i mit liv. Jeg er jo slet ikke mig – hvis ikke jeg var mor til Alba. Utroligt at ud af ingenting kan komme sådan en fantastisk lille pige, som lige om lidt skal være storesøster.

Jeg glæder mig som et lille barn til at lillesøster kommer til verden, men midt i alt glæden fyldes mit hovede med 1000 tanker. Kan jeg klare opgaven at være MOR til 2? Hvordan klarer min krop endnu et kejsersnit hvor moderkagen er foranlægende? Vil Alba afvise mig fordi hun ikke vil dele mig med lillesøster? Hvordan forklarer jeg en lille pige på 1 år at hendes mor efter kejsersnittet skal passe på sig selv og ikke må løfte hende op af sengen når hun f.eks. græder? Er manden og jeg klar til at skulle være forældre til et par pseudotvillinger lige om lidt? Værst er tanken om at Alba vil afvise mig, håber af hele mit hjerte det kun er for en kort periode og at jeg forholdsvis hurtigt efter det planlagte kejsersnit må forlade sygehuset og komme hjem til min familie. Jeg er slet ikke i tvivl om jeg (og min lille familie) nok skal klare det hele, men pt har jeg ro og tid til at fylde hovedet med underlige tanker – som skræmmer mig lidt. Jeg nyder den sidste “alene” tid med Alba, elsker at se hvordan hun udvikler sig, se hvordan hun ikke længere er en lille baby – men en lille pige der kan rigtig mange ting selv. Bliver næsten dagligt overrasket over hun kan noget nyt og at der kommer flere og flere ord ud af hendes mund. Synes det første år er gået super stærkt og tænk sig at vores liv lige om lidt bliver beriget med endnu et lille mirakel.

Nogle gange hjælper det at skive noget ned og nu har jeg delt mine bekymringer med jer. Mon ikke der er andre end mig der bliver lidt “skræmt” inden man f.eks. møde ens baby/mirakel for første gang. Som jeg lærte ved Alba ved jeg at jeg kan klare det hele, men tror tankerne er meget normale. Tror ikke man kan undgå at blive lidt påvirket når der i ens liv sker så stor et mirakel. At blive forældre er en gave, Alba er en gave og vi glæder os super meget til at lillesøster kommer til verden. Det er både det største i mit liv at være blevet mor til Alba – men nok også en af de ting der har skræmt mig mest. Heldigvis har jeg “bestået” (hvis du spørger mig selv) og tror ikke Alba kunne finde en bedre mor end mig <3

Skærmbillede 2015-04-01 kl. 18.17.53

facebook-round_318-26615 instagram_circle_black-5121 blogbut

4 kommentarer

  • Jette Gad

    Jeg er sikker på at i klarer det hele i fremragende stil Charlotte – men kan sagtens forstå dine tanker.. da jeg skulle have kejsersnit nummer 3 og netop havde tanker om det med hvordan vi skulle forklare yngsten at jeg ikke måtte bære så meget på ham bagefter opfandt vi “storebror-skamlen”.. han fik sin egen skammel som han kunne kravle op på når lillesøster skulle skiftes – så var han også med..og så kunne han også bruge den når han selv skulle på puslebordet.. og det var i den grad med til at styrke hans “jeg er stor og kan en masse selv” følelse… 🙂 Held og lykke med den forestående fødsel…. <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ihhh hvor er du god Jette – tag for dit gode råd. Frygter det lidt med hensyn til at løfte, Alba er stadigvæk lille og selvfølgelig skal hun op til hendes mor. Er bare nød til at huske at passe på mig selv også – måske en storesøster skammel også er vejen frem her 🙂 Håber det går godt hos jer – kram Charlotte <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    På en eller anden måde virker dette indlæg lettende for mig, som netop står og skal være mor til mit første barn i januar. Jeg har og går stadig med mange af de tanker, som du så fint beskriver i indlægget. Jeg har følt at jeg skulle skamme mig lidt over ikke ‘bare’ at være dybt taknemmelig over at skulle være mor – i stedet for at bekymre mig om jeg kan klare rollen som mor, den manglende søvn, mig tid mv..

    Det er jo helt normale tanker og tanker, som man måske et eller andet sted bare skal give plads og dermed lov til at fylde – indtil man står med sit barn i armene og erkender, at det er det mest fantastiske der er sket for en <3

    VH Tina

    PS: Tak for sengetøjet. Det er modtaget 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Tina

      Tak for din kommentar – som du selv skriver tror jeg også det er helt normalt med disse tanker. Er jo ikke fordi man er utaknemmelig eller andet – men når der sker så store ting i ens liv følger der tanker og usikkerhed med 🙂 Jeg opdagede dog hurtigt at frygten var den værste og INGEN af tankerne har siden fødslen af Alba været at finde i hovedet på mig. FOR selvfølgelig kan jeg som alle andre finde ud af at være MOR og jeg er uden tvivl den BEDSTE MOR for lille ALBA <3 Glæder mig til at følge med når din lille mand kommer til verden <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Glædelig jul i den fineste prinsesse kjole