• Lilletut og mor
  • Caroline Jacobsen
  • Triplets of Copenhagen *
  • Diary
  • Fit Mom
  • Østfronten
  • ···
Opskrifter; Skinkehorn, spinatpandekager m.m.

Om at træffe et valg…


Måske har jeg altid troet at mit JOB definerede hvem jeg var – at det var jobbet der fortale folk, hvem jeg var, hvad jeg kunne og hvilke drømme og mål jeg havde. Da jeg i slutningen af 2018 besluttede mig for ikke at vende tilbage til mit leder job OG ikke at sige JA til et nyt tilbudt leder job, havde jeg lidt svært med at følge med i kroppen. Mavefornemmelsen sagde jeg skulle lytte til mig selv, gøre hvad der var det bedste for mig, min familie og min fremtid – MEN hovedet havde lidt svært ved at samarbejde. VILLE jeg stadigvæk være mig – hvis jeg ikke var leder? Jeg har jo faktisk aldrig prøvet andet, så måske var det usikkerheden der spillede ind. Ville jeg blive tilfreds?, ville jeg kunne motivere mig selv uden ansvar? og ville jeg få udfordringer nok?

En tidligere leder sagde en gang til mig; ” jeg tror du er MOR med større M end du lige regner med”. Selvfølgelig var jeg MOR men at jeg et års tid efter skulle ændre hele min hverdag, så det kun var pigerne og jeg der var i fokus, havde jeg aldrig troet ville ske. Jeg kunne jo det hele, jeg kunne faktisk gå på vandet, var flyvende, havde styr på et meget krævende job, styrede pigerne når jeg havde dem, forsøgte at nå diverse fødselsdage – MEN jeg glemte bare mig selv. Når alt min tid blev brugt på jobbet og at være mor – var der intet tilbage til mig. Hvornår skulle jeg trække vejret?, hvordan skulle jeg mærke mig selv? – og hvordan skulle jeg forsøge at skabe mit nye liv, når jeg intet energi havde – når jeg endelig havde fri?.

Jeg levede ikke, jeg OVERLEVEDE – forholdte mig ikke til MIG, min skilsmisse, mit styrt på cyklen og hvad min hverdag ellers blev ramt af. Jeg arbejdede for så kunne jeg glemme – MEN som min læge sagde, da jeg et par måneder efter blev ramt med stress – HVORNÅR er der tid til at være CHARLOTTE. Jeg blev sygemeldt med stress og vidste allerede der jeg ikke kom tilbage til mit daværende job. Jeg ville finde mig selv, finde ud af hvad der var vigtigt i mit liv og jeg ville ALDRIG mere blive skubbet ud i det rod mit tidligere job skabte i mit liv.

I hovedet var det et nederlag OG jeg havde svært ved at se hvilken retning jeg skulle. Jeg gjorde det jeg var bedst til, jeg søgte leder jobs – ALT andet ville jo kede mig. Troede jeg – i sidste ende, valgte jeg en lokal virksomhed, hvor jeg dels er sælger på gulvet – MEN hvor jeg også få lov til at arbejde med sociale medier og markedsføring. Jeg går hjem når jeg går hjem, jeg kan melde mig syg, min telefon ringer ikke konstant og jeg har ikke konstant dårlig samvittighed. Der skete noget i mig da jeg fik børn – jeg glemte bare at mærke efter da det skete. Jeg har altid elsket at udfordre mig selv, blive bedre og bedre og få flere og flere ansatte under mig. MEN da pigerne kom, var det ikke kun jobbet der krævede min fulde opmærksomhed – det gjorder pigerne også. Jeg betalte en høj pris for ikke at lytte til mig selv på daværende tidspunkt, men jeg er taknemmelig for jeg i dag har ændret retning i mit liv.

Jeg valgte mig selv, min familie og fritiden – jobbet kommer og går, det gør pigerne ikke OG de bliver alt for hurtige store. Jeg er glad for det jeg har med i bagagen – alt det jeg har lært og mine leder jobs har en stor betydning for hvem jeg er i dag. MEN det er ikke der mit fokus er NU – jeg ER mor med stort M OG JEG ELSKER VORES HVERDAG.

KUN du ved hvordan du vil leve dit liv – men husk tiden aldrig kommer tilbage. Lyt til din mavefornemmelse og lev livet.

TAK fordi du læser med <3

Skærmbillede 2015-04-01 kl. 18.17.53

facebook-round_318-26615 instagram_circle_black-5121 blogbut

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opskrifter; Skinkehorn, spinatpandekager m.m.