Frem med gummistøvlerne – ses vi?

SPONSORERET

IMG_9081 2

Kunne det ikke være sjovt – hvis hele familien søndag den 4 september slukkede telefonen, trak i gummistøvlerne og oplevede en dag på landet?

OG det er lige hvad familien Wozniak skal (læs; min familie) – vi deltager nemlig i Økologisk Høstmarked. En dag hvor vi får lov at se, smage, røre og opleve en dag på landet. Hvor der er fokus på sunde velsmagende grøntsager, dyrerne på bondegården og masser af familie tid.

Skal du også afsted? Det er ganske gratis at deltage, en kæmpe oplevelse for børnene og masser af mulighed for at stille spørgsmål – find en gård nær dig her;

Økologisk Høstmarked 2016

Planen er at alle sanserne skal tages i brug, at vi sammen skal vælge og handle ind til aftensmaden. At vi skal mærke, smage og dufte til naturen. At Alba og Lia skal vide hvor tingene kommer fra og se hvordan dyrerne lever. Jeg har altid tænkt over hvad jeg handler, hvordan dyrerne bliver behandlet og om mine grøntsager er sprøjtet med en masse sprøjtegift. Det har altid været min mærkesag, at fortælle folk man KUN skal købe økologiske æg – og jeg kan slet ikke holde tanke ud om leveforholdene hos mange dyr. Derfor var jeg slet ikke i tvivl om jeg gerne ville hjælpe Friland Økologi med at sprede det gode budskab om Høstmarked – hvor hele Danmark er inviteret. Derudover vil jeg nyde at se Alba og Lia rende rundt mellem hønsene, klappe grisene og gå på jagt blandt friske grøntsager sammen med en masse andre glade børn. At vi sammen kan opleve naturen, stemningen og hvad det vil sige at noget er økologisk. At landet danner rammerne om en familie weekend, hvor gummistøvler er “adgangs billetten” og hvor vi glemmer alt om storbyens støj.

Det er ingen hemmelighed at hverdagen hjemme hos os er fyldt med sundhed og mad i alverdens farver. Pigerne hjælper tit med at lave mad og i sommers besøgte vi flittigt den lokale jordbær mand. Vi elsker at handle lokalt, vi elsker friske grøntsager og siger NEJ TAK til gift på vores mad. Vi glæder os så meget til på søndag og håber at se nogle af jer <3

Hvad skal du lave i weekenden?

Skærmbillede 2015-04-01 kl. 18.17.53

facebook-round_318-26615 instagram_circle_black-5121 blogbut

Flere timer i døgnet????

image

Kender i det med at hverdagen kører på autopilot? Ikke på den måde at man ikke får noget ud af dagen, men det hele handler om hvem henter? Hvem handler? og hvad skal vi have at spise? – MEGET HVERDAG.

Min dag

Her står jeg tidligt op om morgen, gør mig selv klar – inden jeg vågner pigerne. Så står den på fælles morgenmad, hygge, tegnefilm og måske lidt oprydning for mit vedkommende. Derefter skal ungerne afleveres og jeg tager på job. Når jobbet er klaret, henter jeg børn, lave mad, spiser, ordner hus, leger, ser tegnefilm, hygger, børster tænder, putter pigerne og planlægger ting til dagen efter. OG WUPTI så gik den dag.

Rigtig mange af jer skriver og spørger hvordan jeg får tid til træning, når jeg samtidig skal passe “jobbet” som småbørnsmor? Svaret er ikke at jeg har flere timer i døgnet – men handler om valg jeg tager. Jeg vil have tid til mig selv og jeg vil gøre noget godt for mig selv. Træning kan være mange ting og nogle gange er en lang gåtur min træning. Fordelen ved at træne mens jeg går er, at jeg kan have ungerne med i klapvognen. Mens pigerne oplever naturen får mor her sved på panden. Typisk vælger vi at gå tur efter aftensmaden og heldigvis er Alba selv begyndt at spørge om vi ikke skal gå en tur. Super motiverende for mig og dejligt vi kan tilbringe tiden sammen selv om den står på træning for mit vedkommende. Et par gange om ugen smutter jeg i træningscenteret – typisk efter 19.00 når ungerne er puttet (så er det nemt for Allan at have “vagten”). For mig handler det pt bare om at komme afsted – så jeg træner typisk 30-45 minutter med høj puls. At smutte til træning, giver mig fornyet energi, overskud og lysten til at gøre endnu mere for mig selv.

Jeg ved godt det kan være svært at komme afsted, hvis man er inde i en dårlig periode (som jeg kender alt til) – MEN overskud avler overskud. OG jeg synes at kroppen lyn hurtigt bliver fyldt med mere energi – så man både kan overskue træning og hverdagen. Personligt har jeg været igang de sidste 11 dage, med fokus på mig, træning, min kost og sundhed. Pludselig er jeg gået fra ikke at kunne slæbe mig selv ned i centeret – til at springe ud af sengen før resten af huset, fordi jeg kan se muligheden i morgen træning inden resten af huset står op.

Jeg kender alt til at en hverdag kan være fyldt op OG at man har hænderne fulde når man har små børn. MEN jeg tror ikke på man bliver et gladere menneske af at glemme sig selv. Vi kvinder er super dygtige til at passe på vores børn og vores familie – MEN er vi dygtige til at sætte os selv i fokus? Gøre noget godt for os selv? Mærke efter hvad vi har lyst til?

MIT GÆT ER NEJ 🙁

Husk dig selv – det gør livet så meget lettere og giver ekstra energi på kontoen <3

Skærmbillede 2015-04-01 kl. 18.17.53

facebook-round_318-26615 instagram_circle_black-5121 blogbut

Et dukkerhus man kun kan drømme om…

image image image image imageSponsoreret

Der er ting man mindes fra sin barndom, som faktisk bliver det man forbinder med en stor del af “jobbet” som barn. Ting jeg er nød til at give videre til Alba og Lia og som jeg ved vil give anledning til mange timers leg.  Jeg brugte rigtige mange timer foran min farmors gamle dukkehus (som rummede alt). Det var “luksus” udgaven med trapper, terrasse, kælder og loft rum – og jeg kunne forsvinde i min egen verden i timevis. Jeg vidste præcis hvordan huset skulle indrettes – og havde nogle flyttet rundt, måtte jeg pænt ændre det igen. Værst var det når vi var flere “dukkehus interesseret” på besøg og at vi skulle deles 😉 Pladsen foran (dukke) huset var begrænset, så det handlede om at skynde sig op på loftet hvor huset stod – inden mine små kusiner nærmede sig huset.

Denne verden skal Alba og Lia også have glæde af, nok er huset ikke min farmors gamle og der er sket en del med stilen siden. MEN jeg er vild med det store dukkehus fra Jollyroom, som vi har fornøjelsen af hjemme i stuen. Der bliver brugt mange timer i huset og der er plads til begge piger. Har vi legende gæster på besøg, er det finde dukkehus klart hittet og der bliver ivrigt flyttet rundt, gået på trapper og dukkerne puttet. I skal selvfølgelig ikke snydes for lidt stemningsbilleder <3

Skærmbillede 2015-04-01 kl. 18.17.53

facebook-round_318-26615 instagram_circle_black-5121 blogbut

#perfektudenfilter

image

Lille Lia på et knap så IG venligt billede – men helt perfekt i min verden <3

#perfektudenfilter

Det var et nederlag da jeg i start december 2015, måtte meddele at mit liv var knap så perfekt som man til tider kan få fornemmelsen af via de sociale medier. Da jeg efter 3 måneder på min nye arbejdsplads, måtte kaste håndklædet i ringen og erkende, at mit nye eventyr ikke var gået som forventet. Dels krævede det meget overfor mig selv at komme til den erkendelse – det næste (og måske det værste) blev at dele det med mine mange læsere der dagligt følger med i mit liv. Jeg synes ellers jeg er en meget åben person, som ofte tager jer læsere med helt tæt på. Til trods for det, bestemmer jeg selv hvad jer der følger bloggen skal se. Jeg kan godt finde ud af at vinkle kameraet så billederne bliver perfekte, flytte diverse grimt legetøj (så børne værelset fremstår lyst og fint), tage billeder af min mad (KUN når jeg spiser SUNDT) og stolt dele resultatet af dagens træning (til trods for det gav mere svar på panden, at skynde sig op af den lange trappe, jeg tilfældig kom forbi). MED andre ord, er jeg præcis som alle andre. Jeg tager også fejl, er knap så perfekt, placerer børnene foran fjernsynet efter en lang arbejdsdag, bruger unødvendig tid på de sociale medier og er hende moren hvis børn der (til tider) skriger i køen.

Jeg er det hele – MEN mest af alt er jeg mig. Jeg synes det uperfekte gør livet perfekt og nyder at falde udenfor. Verden er ikke så perfekt som den ser ud – hvilket den heller ikke behøver at være. Derfor er jeg vild med nedenstående klip og budskab, livet behøver ikke at være opstillet før det er fantastisk. Der er plads til skæve eksistenser, et rodet hjem, skrigende unger og en stor pose slik (selv om det er en helt almindelig torsdag). Livet er ikke så firkantet, der er plads til det #uperfekte, er derfor vild med Fords indgangsvinkel på nedenstående klip – se med her;

Jeg synes vi sammen med Ford skal sætte fokus på #perfektudenfilter. Hvem har bestemt hvad der er perfekt? Og er der i dagens Danmark netop ikke plads til at være sig selv (også når vi deler noget på de Sociale medier)? Vil du være med? Så upload dit hverdags billede på INSTARAM med hashtag #perfektudenfilter. Glæder mig til at se hvad du har på hjertet <3

INDLÆGGET ER SPONSORERET

Skærmbillede 2015-04-01 kl. 18.17.53

facebook-round_318-26615 instagram_circle_black-5121 blogbut

Planen var lagt – og jeg fejlede..

Jeg havde drømme jobbet, var dygtig til det jeg lavede.- til trods for det – skiftede jeg i september 2015 leder jobbet i Matas ud med en stilling i Kiwi.

Slut november 2015 var Kiwi eventyret slut, jeg stoppede faktisk fra den ene dag til den anden. Afleverede nøglerne, kørte hjem og er i dag tilbage i MATAS. MEN hvad skete der og hvad har det gjort ved mig?

Jeg har ALTID (i mine mange år i Matas) – elsket at gå på arbejde. Har aldrig set det som et job som KUN skulle skaffe mad på bordet – men Matas blev hurtigt en del af mig og jeg brændte for det jeg lavede. Til trods for den lyserøde sky jeg befandt mig på, trængte jeg til at prøve noget nyt, trængte til at få mere på mit CV og udvide min horisont. Da jeg i september efter barsel med Lia valgte at skifte branche, var det med en del undren i min omgangskreds.

“Jamen Charlotte, Matas er DIG og du er MATAS”

Jeg har ALDRIG været bange for at tage fat, er frisk på en udfordring og elsker at udvikle mig. En klog kollega i Matas sagde engang til mig; “at i princippet var det lige meget hvad man solgte, der skulle bruges dygtige leder i alle brancher”.  OG det var med den tanke i hovedet jeg takkede JA til jobbet i Kiwi. For mig var det vigtigste at udvikle mig som leder og ikke nødvendigvis Matas der var fremtiden (troede jeg).

Planen var lagt og jeg FEJLEDE (da jeg måtte stoppe), eller det var i hvertfald sådan jeg først reageret. Jeg var super hård ved mig selv, da jeg den sidste dag i November kørte hjem fra arbejde for sidste gang. Tankerne kørte rundt i hovedet på mig og jeg var både skuffet, sur, ked af det og bange for fremtiden. Planen jeg havde lagt slog fejl og jeg stod nu for første gang uden job. Det tog mig dog ikke længe at vende skuffelsen til “godt du lyttede til dig selv” – MEN hvorfor gjorde du ikke det noget før?!? Jeg havde nemlig brugt den sidste måned på konstant at græde, jeg var ulykkelig og kunne ikke få jobbet, familien og MIG til at hænge sammen. Jeg stod umenneskelig tidligt op hverdag og kom sent hjem hverdag – det kunne måske gå hvis man havde store børn, men med to små “mus” i huset, kunne det ikke hænge sammen. Så snart jeg kom hjem fra job, gik jeg nærmest i seng, så jeg kunne stå tidligt op den næste dag. Jeg var fraværende, græd konstant og man kunne ikke sige den mindste ting til mig, uden jeg brød sammen.

For første gang i min arbejds historie kunne jeg ikke lide at gå på arbejde..

Jeg kørte den desværre alt for langt ud og burde have lyttet til min krop og mig selv tidligere. MEN (hvad jeg troede var) “fornuften” tog over og selvfølgelig var det VIGTIGST at jeg havde en indtægt, jeg var/er MOR og skulle selvfølgelig sørge for mine børn.  I dag er jeg klogere, jeg kan klare så meget mere, når der også er plads til mine børn og min kære mand. Når baglandet er i orden (og man har tid til det), så vender overskuddet, energien, glæden og mulighederne tilbage.

Jeg brugte december på at rejse mig igen, nyde tiden med mine børn og skrue forventningerne til mig selv i bund. Nyder hvad jeg havde, hvor heldig jeg var og at jeg havde hele livet foran mig. Jeg havde fundet ud af hvad der var vigtigt for mig – og pludselig var græsset ikke mere grønt på den anden siden. Til gengæld savnet jeg at gå glad på arbejde, at være dygtig til noget, tilfreds med mig selv og kunne få det hele til at hænge sammen med min familien. Jeg sagde før jeg fik børn, at det ikke ville ændre mine arbejdspræferencer at få børn – MEN jeg blev klogere. Jeg vil stadigvæk gerne frem i livet – MEN jeg vil også kunne aflevere mine børn om morgen, jeg vil også være MOR. Jeg har lært at se udfordringer i ting, jeg måske tidligere ville have overset. Jeg har lært at arbejde med mig selv og jeg er så taknemmelig for mit nye/gamle job i MATAS (dog i en anden butik). Jeg er omgivet af super dygtige piger og jeg suger alt til mig på ny. Jeg fortryder ikke jeg var “ude” af Matas et kort øjeblik, jeg blev klogere, lærte noget af forløbet og lærte at lytte 200% til mig selv for fremtiden. Der findes ALTID en løsning – selv om fremtiden kan være skræmmende. Og jeg tror på at mit forløb de sidste par måneder på sigt gør mig til en endnu bedre leder.

Jeg har alt respekt for de mennesker jeg lærte at kende i min korte tid i discount branchen – de gør et kæmpe stykke arbejde (OG de står super tidligt op for at gøre det). Det er stærke folk som kan klare mange forskellige opgaver – måske var jeg ikke STÆRK nok, eller også passede discount branchen bare ikke til mig. Jeg har i hvertfald fået et andet syn på de mennesker jeg dagligt møder i denne branche når jeg handler – Hold nu kæft i er seje og det kræver ikke meget af mig at sende dem en smil og evt sende dem lidt ros når jeg nu bemærker de f.eks. har flyttet rundt 😉

mig

Skærmbillede 2015-04-01 kl. 18.17.53

facebook-round_318-26615 instagram_circle_black-5121 blogbut