Planen var lagt – og jeg fejlede..

Jeg havde drømme jobbet, var dygtig til det jeg lavede.- til trods for det – skiftede jeg i september 2015 leder jobbet i Matas ud med en stilling i Kiwi.

Slut november 2015 var Kiwi eventyret slut, jeg stoppede faktisk fra den ene dag til den anden. Afleverede nøglerne, kørte hjem og er i dag tilbage i MATAS. MEN hvad skete der og hvad har det gjort ved mig?

Jeg har ALTID (i mine mange år i Matas) – elsket at gå på arbejde. Har aldrig set det som et job som KUN skulle skaffe mad på bordet – men Matas blev hurtigt en del af mig og jeg brændte for det jeg lavede. Til trods for den lyserøde sky jeg befandt mig på, trængte jeg til at prøve noget nyt, trængte til at få mere på mit CV og udvide min horisont. Da jeg i september efter barsel med Lia valgte at skifte branche, var det med en del undren i min omgangskreds.

“Jamen Charlotte, Matas er DIG og du er MATAS”

Jeg har ALDRIG været bange for at tage fat, er frisk på en udfordring og elsker at udvikle mig. En klog kollega i Matas sagde engang til mig; “at i princippet var det lige meget hvad man solgte, der skulle bruges dygtige leder i alle brancher”.  OG det var med den tanke i hovedet jeg takkede JA til jobbet i Kiwi. For mig var det vigtigste at udvikle mig som leder og ikke nødvendigvis Matas der var fremtiden (troede jeg).

Planen var lagt og jeg FEJLEDE (da jeg måtte stoppe), eller det var i hvertfald sådan jeg først reageret. Jeg var super hård ved mig selv, da jeg den sidste dag i November kørte hjem fra arbejde for sidste gang. Tankerne kørte rundt i hovedet på mig og jeg var både skuffet, sur, ked af det og bange for fremtiden. Planen jeg havde lagt slog fejl og jeg stod nu for første gang uden job. Det tog mig dog ikke længe at vende skuffelsen til “godt du lyttede til dig selv” – MEN hvorfor gjorde du ikke det noget før?!? Jeg havde nemlig brugt den sidste måned på konstant at græde, jeg var ulykkelig og kunne ikke få jobbet, familien og MIG til at hænge sammen. Jeg stod umenneskelig tidligt op hverdag og kom sent hjem hverdag – det kunne måske gå hvis man havde store børn, men med to små “mus” i huset, kunne det ikke hænge sammen. Så snart jeg kom hjem fra job, gik jeg nærmest i seng, så jeg kunne stå tidligt op den næste dag. Jeg var fraværende, græd konstant og man kunne ikke sige den mindste ting til mig, uden jeg brød sammen.

For første gang i min arbejds historie kunne jeg ikke lide at gå på arbejde..

Jeg kørte den desværre alt for langt ud og burde have lyttet til min krop og mig selv tidligere. MEN (hvad jeg troede var) “fornuften” tog over og selvfølgelig var det VIGTIGST at jeg havde en indtægt, jeg var/er MOR og skulle selvfølgelig sørge for mine børn.  I dag er jeg klogere, jeg kan klare så meget mere, når der også er plads til mine børn og min kære mand. Når baglandet er i orden (og man har tid til det), så vender overskuddet, energien, glæden og mulighederne tilbage.

Jeg brugte december på at rejse mig igen, nyde tiden med mine børn og skrue forventningerne til mig selv i bund. Nyder hvad jeg havde, hvor heldig jeg var og at jeg havde hele livet foran mig. Jeg havde fundet ud af hvad der var vigtigt for mig – og pludselig var græsset ikke mere grønt på den anden siden. Til gengæld savnet jeg at gå glad på arbejde, at være dygtig til noget, tilfreds med mig selv og kunne få det hele til at hænge sammen med min familien. Jeg sagde før jeg fik børn, at det ikke ville ændre mine arbejdspræferencer at få børn – MEN jeg blev klogere. Jeg vil stadigvæk gerne frem i livet – MEN jeg vil også kunne aflevere mine børn om morgen, jeg vil også være MOR. Jeg har lært at se udfordringer i ting, jeg måske tidligere ville have overset. Jeg har lært at arbejde med mig selv og jeg er så taknemmelig for mit nye/gamle job i MATAS (dog i en anden butik). Jeg er omgivet af super dygtige piger og jeg suger alt til mig på ny. Jeg fortryder ikke jeg var “ude” af Matas et kort øjeblik, jeg blev klogere, lærte noget af forløbet og lærte at lytte 200% til mig selv for fremtiden. Der findes ALTID en løsning – selv om fremtiden kan være skræmmende. Og jeg tror på at mit forløb de sidste par måneder på sigt gør mig til en endnu bedre leder.

Jeg har alt respekt for de mennesker jeg lærte at kende i min korte tid i discount branchen – de gør et kæmpe stykke arbejde (OG de står super tidligt op for at gøre det). Det er stærke folk som kan klare mange forskellige opgaver – måske var jeg ikke STÆRK nok, eller også passede discount branchen bare ikke til mig. Jeg har i hvertfald fået et andet syn på de mennesker jeg dagligt møder i denne branche når jeg handler – Hold nu kæft i er seje og det kræver ikke meget af mig at sende dem en smil og evt sende dem lidt ros når jeg nu bemærker de f.eks. har flyttet rundt 😉

mig

Skærmbillede 2015-04-01 kl. 18.17.53

facebook-round_318-26615 instagram_circle_black-5121 blogbut

En træls opdatering

image

Jeg er virkelig på vej på rette kurs igen, mit eventyr i Kiwi har været hårdere for min krop og sjæl end jeg lige havde regnet med. MEN smilet har igen fundet vej til mit ansigt og jeg er GLAD. Mit hjerte er hos mine børn og nyder virkelig jeg kan aflevere dem hver dag – nyder vores morgen hygge og at jeg ser pigerne hver dag. Stille og roligt vender jeg tilbage til at være MIG og jeg nyder det ekstra overskud jeg allerede nu har. Desværre er min krop ikke helt på toppen endnu 🙁

Jeg har gennem mine graviditeter haft store problemer med lænden, ryggen/ mit haleben. Disse smerter er vendt kraftigt tilbage, jeg startede derfor januar måned med en MR-Skanning. Ud fra skanningensbillederne, kunne man desværre ikke finde grunden til mine mange smerter. Problemet er mit haleben som gør jeg løbende får “stød” fra hoften og nedad. Jeg har store problemer med at sidde ned – og når jeg rejser mig op, føles det som om jeg er faldet direkte ned på halebennet.

Det betyder jeg pt har sat min krop på pause – hvilket betyder min personlige træning og spinning er aflyst. Jeg er henvist til Middelfart Rygambulatorium, hvor jeg har fået en tid på tirsdag. Håber af hele mit hjerte de kan hjælpe mig, synes det er trist hvis jeg som 32 årige skal have så store smerter 🙁

Så stilheden på bloggen med hensyn til min træning, skyldes ikke længere manglende overskud – men at min krop har sagt stop. Jeg har lært at lytte til min krop og håber jeg i fremtiden kan hjælpe den på rette vej igen.

Skærmbillede 2015-04-01 kl. 18.17.53

facebook-round_318-26615 instagram_circle_black-5121 blogbut

Nem madplan i 3 step :) Jeg er fan!!!

imageimageimage

Jeg bestiller – RetNemt.dk leverer og jeg tilbereder den lækreste mad.

Bloggen her har altid været 100% mig og når jeg siger ja til at samarbejde med f.eks. RetNemt.dk – er det fordi jeg mener jeg kan stå 100 % inde for det jeg skriver om. Når jeg så engang i mellem bliver overrasket og det fremsendte var meget bedre end forventet – er jeg simpelthen nød til at dele min lykke med jer.

Jeg kender ALT til en travl hverdag, jeg hader de daglige indkøb, kan aldrig finder på nye spændende retter og i virkeligheden ville jeg hellere bruge min sparesomme fritid med mine kære børn. Jeg har tidligere prøvet diverse måltidskasser, men hver gang har jeg følt mig låst og nogle gange har aften menuen været noget familien ikke kunne lide. Jeg synes det er SUNDT og meget SPÆNDENDE at prøve noget nyt – men med små børn i huset, må kasserne gerne indeholde noget hvor de fleste kan spise med. Hos RetNemt.dk bestemmer jeg selv hvilke af ugens retter, vi gerne vil modtage. Jeg har valgt at bestille til 4 personer hver gang jeg bestiller en ret, dels fordi der så er “rester” til dagen efter – men også for at jeg altid har en nem og sund madpakke klar til dagen efter.

Jeg er virkelig FAN

Og så sparer vi penge på de ugentlige indkøb – jeg er nemlig MESTER til at putte for meget i vognen når jeg handler (man er vel kvinde) ;).

Når jeg bestiller mine retter – bestiller jeg flere på en gang, på den måde sparer jeg fragten. Tirsdag, er dagen hvor jeg får leveret den nemme aftensmad lige til døren – og glæder mig allerede nu til næste uge. Alt efter hvilke retter man vælger – tager de mellem 20-40 minutter at lave og det er super NEMT at gå til (så nemt at et barn kan være med).

Du kan læse meget mere om RetNemt.dk lige HER – desunden kan du deltage i konkurrence om en måltidskasse lige HER.

Denne uges ret (herhjemme) bestod af Spansk mandelkylling med sofrito og paprikakartofler – du kan finde opskriften her (se evt billederne øverst i indlægget).

Jeg kan for under 500 kr bestille mad til min familie til en uge – NEMT, HURTIGT og passer PERFEKT til vores familie. 

INDLÆGGET ER SPONSORERET

Skærmbillede 2015-04-01 kl. 18.17.53

facebook-round_318-26615 instagram_circle_black-5121 blogbut

Luksus problem

Skærmbillede 2015-09-22 kl. 21.15.19

Lille Lia bliver 1 år på tirsdag – fatter slet ikke hvor det sidste år blev af (og min lille baby). Lia er i dag en meget glad lille pige, som fortryller alle hun møder på sin vej. Nogle gange tænker jeg; HOLD nu op hvor er jeg heldig at have fået så nemme og glade børn – men vigtigst, hvor er jeg heldig at det LYKKES at blive pigernes mor <3

Lia bliver 1 år på tirsdag – og jeg ved helt ærligt ikke hvad vi skal ønske os. Det har lige været jul og Lia har arvet en masse fra Alba – som for ca 1 år siden havde samme alder. Så hjælp mig med mit luksus problem og send mig dit bedste ønske til en glad lille pige på 1 år.

Personligt tænker jeg tøj (fordi hun vokser så hurtigt – og der findes så meget fint tøj 😉 ) og Bobles (fordi vi bare elsker Bobles).

Hvad er dit bedste ønske til en på 1 år? 

Skærmbillede 2015-04-01 kl. 18.17.53

facebook-round_318-26615 instagram_circle_black-5121 blogbut

For et år siden…

Skærmbillede 2016-01-24 kl. 21.32.12

Det er vildt at tænke på at for et år siden, gik jeg nervøs herhjemme og ventede på at datoen ville blive den 2/2-15 <3 Jeg var meget spændt og fyldt med en masse dårlig samvittighed – for hvad ville Alba sige til at skulle dele mor og far med en lillesøster. 

MEN alle mine bekymringer forsvandt da lillesøster Lia kom til verden – aldrig har jeg mødt så kærlig en storesøster. Det værste var uden tvivl at jeg skulle komme ovenpå efter det planlagte kejsersnit – var igen indlagt i 5 dage på sygehuset grundet mit helbred og stor var savnet til lille Alba. MEN vi klarede det alle sammen og i dag er jeg den lykkelige mor til to små piger. Jeg nyder hvert et øjeblik med mine piger – men er lidt vildt at tænke på hvordan mit liv har ændret sig de sidste 2,5 år af mit liv.

Jeg gik fra at havde været i fertilitetsbehandling i en lang periode, til pludselig at være gravid. Da jeg troede man ikke kunne blive mere lykkelig – stod jeg med en positiv graviditetstest igen og Alba kunne i en alder af 7 måneder overbringe nyheden til familien. Meget er der sket siden og pigerne vokser så stærkt – den ene dag tager den anden og jeg nyder hvert et øjeblik. Den seneste periode har været hård for mig, men er heldigvis på rette spor igen – jeg er tilbage i Matas. Et job der hænger sammen med MIG, min familie, mine børn og den retning i livet jeg vil.

Jeg vil mange ting her i livet – MEN først og fremmest vil jeg være den bedste MOR for Alba og Lia <3 

Skærmbillede 2015-04-01 kl. 18.17.53

facebook-round_318-26615 instagram_circle_black-5121 blogbut

Older posts